Regelrod AI

Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed

Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering: § 4

Kilde: Retsinformation.dk

For statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejmyndigheden sikre, at der bliver gennemført en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering.

Stk. 2

For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering.

Stk. 3

Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering efter stk. 1 og 2, skal vurdere ulykkes- og skadesrisici på grundlag af dels en visuel undersøgelse af vejens udformningsmæssige karakteristika (indbygget sikkerhed), dels en analyse af strækninger eller enkeltlokaliteter med en høj ulykkes- og skadeskoncentration.

Stk. 4

Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal gennemføres efter Vejdirektoratets forskrifter.

Stk. 5

Den første vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal være gennemført senest i 2024, og skal derefter som minimum gennemføres hver femte år.

Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed - Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering: § 4 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod