Bekendtgørelsen gælder desuden for veje og vejinfrastrukturprojekter, som ikke er omfattet af stk. 1, som er beliggende uden for tættere bebygget område, som ikke betjener ejendomme, der grænser op til dem, og som fuldføres med anvendelse af EU-midler med undtagelse af veje, der ikke er åbne for almindelig færdsel med motorkøretøj, såsom cykelstier, eller veje, der ikke er beregnet til almindelig færdsel, såsom tilkørselsveje til industri-, landbrug- eller skovområder.

Det transeuropæiske vejnet er defineret i forordning nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. I Danmark består det transeuropæiske vejnet af vejene, som fremgår af listen på bilag 5. Kort over det transeuropæiske vejnet kan endvidere ses på www.vejdirektoratet.dk. Vejdirektoratet er vejmyndighed for størstedelen af vejene i nettet, Sund & Bælt Holding A/S ejer Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen vest for Øresundstunnelen, mens Øresundsbro Konsortiet I/S ejer strækningen gennem Øresundstunnelen og vejstrækningen over Peberholm til landegrænsen mod Sverige. Esbjerg Havn ejer E20 (Estrupvej, Østre Havnevej, Toldbodvej og Dokvej) vest for Taurusvej i Esbjerg. Faaborg-Midtfyn Kommune er vejmyndighed for rute 43 mellem Albanivej og Svendborgmotorvejen, Hjørring Kommune er vejmyndighed for E39 (Ålborgvej) nord for Willemoesvej i Hirtshals. De præcise afgrænsninger fremgår af bilag 5.

Som motorvej regnes alle veje og kørebaner, der er afmærket med E 42 Motorvej. Uden for det transeuropæiske vejnet er de fleste motorveje statsveje, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed. Derudover drejer det sig om Ådalsmotorvejen, hvor Aalborg Kommune er vejmyndighed, den sydlige del af Lyngby Omfartsvej, hvor Gentofte Kommune er vejmyndighed, samt den nordlige del af Lyngby Omfartsvej, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune er vejmyndighed.

Som primærveje regnes alle statsveje uden for tættere bebygget område, som ikke er motorveje. Vejdirektoratet er vejmyndighed for disse veje.

Bekendtgørelsen gælder ikke for tunneler omfattet af bekendtgørelsen om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet.

Vejdirektoratet kan vælge at undtage primærveje fra bestemmelserne i § 2 - § 6, samt § 8 - § 9, i denne bekendtgørelse, såfremt det er behørigt begrundet i trafikmængder og ulykkesstatistikker.

Vejdirektoratet meddeler senest 17. december 2021 Kommissionen en liste over motorveje og primærveje, som er omfattet af denne bekendtgørelse, samt primærveje der måtte undtages fra bekendtgørelsen. Efterfølgende meddeler Vejdirektoratet Kommissionen om alle ændringer hertil.

For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver udarbejdet trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen.

Trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser efter stk. 1 og 2, skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag 1.

For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført trafiksikkerhedsrevisioner ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen.

Trafiksikkerhedsrevisioner efter stk. 1 og 2, skal gennemføres i overensstemmelse med bilag 2.

For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering.

Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering efter stk. 1 og 2, skal vurdere ulykkes- og skadesrisici på grundlag af dels en visuel undersøgelse af vejens udformningsmæssige karakteristika (indbygget sikkerhed), dels en analyse af strækninger eller enkeltlokaliteter med en høj ulykkes- og skadeskoncentration.

Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal gennemføres efter Vejdirektoratets forskrifter.

Den første vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal være gennemført senest i 2024, og skal derefter som minimum gennemføres hver femte år.

Vejmyndigheden skal sikre, at vejstrækninger på statsveje og kommuneveje, som klassificeres i kategorien med laveste sikkerhedsniveau, jf. stk. 1, gøres til genstand for en målrettet trafiksikkerhedsinspektion, medmindre der på basis af ulykkesforekomsten kan gennemføres direkte afhjælpende foranstaltninger.

For private veje omfattet af denne bekendtgørelse, skal vejejeren sikre, at vejstrækninger, som klassificeres i kategorien med laveste sikkerhedsniveau, jf. stk. 1, gøres til genstand for en målrettet trafiksikkerhedsinspektion, medmindre der på basis af ulykkesforekomsten kan gennemføres direkte afhjælpende foranstaltninger.

Såfremt der på basis af ulykkesforekomsten gennemføres direkte afhjælpende foranstaltninger, skal disse foranstaltninger i første række målrettes vejstrækninger med lave sikkerhedsniveauer, hvor foranstaltninger med stort potentiale for at forbedre sikkerheden og nedbringe ulykkesomkostningerne kan gennemføres. Forslag til foranstaltninger skal udvikles og prioriteres, som beskrevet i bilag 3.

Såfremt der iværksættes målrettede trafiksikkerhedsinspektioner, skal de gennemføres som beskrevet i bilag 4, inklusive beslutning om hvorvidt der skal etableres foranstaltninger som resultat af inspektionen.

Senest pr. 31. oktober 2025 forelægger Transportministeriet Kommissionen en rapport om sikkerhedsklassificeringen af det samlede vejnet, der vurderes i overensstemmelse med § 5. Rapporten skal i relevant omfang også omfatte en liste over bestemmelser i nationale ajourførte retningslinjer, herunder navnlig forbedringer i form af teknologiske fremskridt og beskyttelse af bløde trafikanter. Fra den 31. oktober 2025 skal sådanne rapporter forelægges hvert femte år.

Afmærkning af vejarbejder på private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren udføre i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse.

Ved fremtidige ændringer til bekendtgørelse om vejafmærkning og til bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning skal der rettes særlig opmærksomhed mod læsbarhed og synlighed for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Ændringerne skal tage hensyn til fælles specifikationer, hvis sådanne fælles specifikationer bliver fastlagt i henhold til Artikel 6c, stk. 3 i direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.

For statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejmyndigheden sikre, at der bliver gennemført periodiske trafiksikkerhedsinspektioner med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikre passende sikkerhedsniveauer for den pågældende vejinfrastruktur.

For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført periodiske trafiksikkerhedsinspektioner med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikre passende sikkerhedsniveauer for den pågældende vejinfrastruktur.

For tunneler på statsveje i det transeuropæiske vejnet gennemføres trafiksikkerhedsinspektionerne af Vejdirektoratet.

For tunneler på den resterende del af det transeuropæiske vejnet (private veje), gennemføres trafiksikkerhedsinspektionerne af vejejeren.

Trafiksikkerhedsinspektioner efter stk. 1 og 2, skal gennemføres i overensstemmelse med bilag 4.

Beregninger, jf. stk. 1, skal gennemføres i overensstemmelse med Transportministeriets forskrifter.

Vejdirektoratet sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorerne modtager en grundlæggende uddannelse, der bliver afsluttet med tildeling af et kompetencebevis. Vejdirektoratet sikrer, at uddannede trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører trafiksikkerhedsrevisioner mv. i medfør af denne bekendtgørelse, følger regelmæssige opfriskningskurser, jf. dog stk. 5.

Vejdirektoratet sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører opgaver i medfør af denne bekendtgørelse, har relevant erfaring eller uddannelse i vejdesign, sikkerhedsrelateret vejteknik og ulykkesanalyse, omfattende alle trafikantgrupper, inden de bliver udnævnt.

Vejdirektoratet certificerer trafiksikkerhedsrevisorer, der opfylder kravene, jf. stk. 1-3.

Trafiksikkerhedsrevisorer, der opfylder andre medlemsstaters krav til trafiksikkerhedsrevisorer, jf. direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, samt direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed vil også kunne udføre trafiksikkerhedsrevisioner mv. i medfør af denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 850 af 18. juni 2018 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed ophæves.

Senest to år efter at Vejdirektoratet har vedtaget forskrifter om trafiksikkerhedsrevisorer, jf. § 12, må trafiksikkerhedsrevisioner kun foretages af revisorer eller hold, der omfatter revisorer, som opfylder kravene i § 12, stk. 2-4 eller § 12, stk. 5.