Regelrod AI

Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed

Afmærkning mv. Afmærkning mv.: § 7

Kilde: Retsinformation.dk

Afmærkning af vejarbejder på statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.

Stk. 2

Afmærkning af vejarbejder på private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren udføre i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse.

Stk. 3

Ved fremtidige ændringer til bekendtgørelse om vejafmærkning og til bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning skal der rettes særlig opmærksomhed mod læsbarhed og synlighed for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Ændringerne skal tage hensyn til fælles specifikationer, hvis sådanne fælles specifikationer bliver fastlagt i henhold til Artikel 6c, stk. 3 i direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.

Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed - Afmærkning mv. Afmærkning mv.: § 7 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod