Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer
Forstå reglerne for synspligtige køretøjer, hvordan indkaldelse til syn foregår, og hvad der sker ved ændring af synsfrister. Få indsigt i paragrafferne § 56, § 57 og § 58.
Følgende køretøjer er underkastet periodisk syn, første gang 1 år efter første registrering og derefter med 1 års mellemrum:
Følgende køretøjer er underkastet periodisk syn første gang 2 år efter første registrering, dog for registreringspligtige påhængskøretøjer til bil, der er godkendt til Tempo 100, 2 år efter første registrering til Tempo 100, og derefter med 2 års mellemrum:
Følgende køretøjer er underkastet periodisk syn første gang 4 år efter første registrering og derefter med 2 års mellemrum:
Køretøjer registreret til veterankørsel er underkastet periodisk syn første gang 35 år efter første registrering og derefter med 8 års mellemrum.
Færdselsstyrelsen indkalder det enkelte køretøj til syn. Indkaldelsen sendes til køretøjets bruger. Indkaldelsen indeholder oplysning om den seneste dato for fremstilling af køretøjet til syn og udsendes senest 1 måned før denne dato. Færdselsstyrelsen kan af hensyn til kapaciteten fastsætte den seneste frist for fremstilling af køretøjet til syn i tidsrummet fra 2 måneder før til 3 måneder efter datoen for første registrering.
Indkaldelsen bortfalder, hvis et køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, afmeldes. Hvis køretøjet registreres på ny uden syn, overføres synssagen til det nye registreringsnummer, og eventuel rykker og nummerpladeinddragelse fortsætter under dette registreringsnummer. Bruger modtager meddelelse herom.
Indkaldelsen bortfalder ikke, hvis et køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, ejerskiftes (brugerskiftes), selv om køretøjet ejerskiftes (brugerskiftes) uden syn. Motorstyrelsen orienterer den nye bruger herom. Eventuel rykker sendes til den nye bruger.
Køretøjer registreret til veterankørsel indkaldes ikke med synsfrist i perioden 1. november til 31. marts.
Frister for periodisk syn fastsættes på baggrund af køretøjets første indregistreringsdato, jf. dog stk. 2.
Fremstilles køretøjet til syn uden forudgående indkaldelse, vil en ny frist for periodisk syn blive fastsat på baggrund af datoen for det gennemførte syn.
Køretøjets synsfrist ændres dog ikke, hvis
Hvis køretøjet er godkendt i henhold til § 34, stk. 9, fastsættes synsfristen på grundlag af datoen for det udenlandske syn.
Færdselsstyrelsen kan efter ansøgning udsætte seneste frist for fremmøde til periodisk syn for køretøj, der er omfattet af § 56 om periodisk syn, hvis:
Der kan ikke gives fristudsættelse, hvis seneste frist for fremmøde til periodisk syn er passeret på ansøgningstidspunktet.
Ansøgning efter stk. 1 skal vedlægges følgende dokumentation
(En bil der kører fint, men har begyndende fejl som røg ud af motoren)
Periodisk syn skal gennemføres under overholdelse af reglerne i EU-direktiv 2014/45/EU samt de skærpede krav til køretøjer fastsat i danske regler.
For køretøjer, der er omfattet af stk. 1, skal synsvirksomheden sikre, at den tekniske kontrol mindst omfatter de områder, der er omhandlet i bilag 1, punkt 2.
Ved fremstilling til periodisk syn skal fremstilleren aflevere eventuelle supplerende attester og eventuel godkendelseserklæring efter § 15. I øvrigt finder reglerne i §§ 28-29, § 31, stk. 2, og § 33, § 34, stk. 1-9, og §§ 35-43, om fremstilling til syn og synets gennemførelse tilsvarende anvendelse på periodisk syn.
Hvis et køretøj fremstilles til syn efter den i indkaldelsen anførte dato for, hvornår køretøjet senest skal være fremstillet, kan det ikke afvises fra syn.
Hvis det ved et periodisk syn konstateres, at der er foretaget synspligtige ændringer af køretøjet, jf. §§ 21-22, som ikke er godkendt ved syn, gennemfører synsvirksomheden synet i overensstemmelse med reglerne for registreringssyn, jf. kapitel 6-8. Det periodiske syn og registreringssynet anses som ét syn.
Hvis køretøjet godkendes, indberetter (om)synsvirksomheden oplysning om godkendelsen til Færdselsstyrelsen straks efter (om)synet eller genfremstillingen. Færdselsstyrelsen videresender oplysningen til Motorstyrelsen.
Hvis køretøjet godkendes af en synsvirksomhed, anføres godkendelsen tillige på synsrapporten, jf. § 35, stk. 1.
Hvis køretøjet godkendes af en omsynsvirksomhed, anføres godkendelsen tillige på synsrapporten fra det seneste (om)syn. Godkendelsespåtegningen skal dateres og underskrives af omsynsvirksomheden med angivelse af virksomhedens stempel og tilladelsesnummer.
Når et køretøj er blevet godkendt af en omsynsvirksomhed, skal køretøjet forblive på virksomhedens område i mindst 5 minutter efter, at køretøjets godkendelse er blevet indberettet til Færdselsstyrelsen, jf. stk. 1. Hvis Færdselsstyrelsen inden for de nævnte 5 minutter meddeler, at køretøjet er udtaget til stikprøvekontrol, jf. bekendtgørelse om omsynsvirksomheder, skal køretøjet forblive på virksomhedens område indtil kontrollen er foretaget, dog maksimalt 1 time fra godkendelsen er indberettet til Færdselsstyrelsen.
Hvis køretøjet har fået synsresultatet »Køretøjet er ikke godkendt«, jf. § 35, stk. 1, indberettes dette til Færdselsstyrelsen, der videresender oplysningen til Motorstyrelsen.
Et køretøj, der er omfattet af stk. 1, må, indtil det er bragt i forskriftsmæssig stand, kun benyttes til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation. Synsvirksomheden kan fastsætte vilkår for kørsel til reparation, og kørsel kan helt forbydes. Køretøjet må kun benyttes til kørsel i overensstemmelse med de fastsatte vilkår.
Hvis et køretøj ikke fremstilles til periodisk syn inden den i indkaldelsen anførte seneste fremstillingsdato, erindrer Færdselsstyrelsen køretøjets ejer (bruger) om tilsigelsen.
Til brug for politiets kontrolindsats, jf. § 55, registrerer Motorstyrelsen, om køretøjer, der er indkaldt til periodisk syn, er fremstillet og godkendt.