Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort
Få indsigt i reglerne for udstedelse og fornyelse af parkerings- og institutionskort til personer med handicap. Lær om procedurerne og kravene i §§ 1-3.
Et parkeringskort er et særligt kort, som udstedes til personer med handicap, der opfylder betingelserne i § 5. Parkeringskort er udformet i overensstemmelse med reglerne i bilag 1.
Et institutionskort er et særligt kort, som udstedes til institutioner, der opfylder betingelserne i § 9. Institutionskort er udformet i overensstemmelse med reglerne i bilag 2.
Parkeringskortet og institutionskortet er dokumentation for, at indehaveren er omfattet af de parkeringslempelser, der følger af § 14.
Ansøgning om udstedelse eller fornyelse af parkeringskort eller institutionskort indgives til Danske Handicaporganisationers Brugerservice, som afgør, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes.
Reglerne i forvaltningsloven finder anvendelse ved Danske Handicaporganisationers Brugerservices behandling af ansøgninger om tildeling af parkeringskort eller institutionskort.
I en ansøgningssag, hvor Danske Handicaporganisationers Brugerservice mundtligt modtager oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, skal Danske Handicaporganisationers Brugerservice gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
En afgørelse truffet af Danske Handicaporganisationers Brugerservice i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Vejdirektoratet. Fristen for klage er 4 uger fra den dag, klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Vejdirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for Transport- og Boligministeriet.
Til brug for ansøgningen anvendes et særligt ansøgningsskema, som rekvireres hos Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Parkeringskort kan ikke udstedes, før ansøgeren har indleveret et fotografi til Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Fotografiet skal opfylde følgende krav:
Danske Handicaporganisationers Brugerservice kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Danske Handicaporganisationers Brugerservice kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 2, nr. 1-8, fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor.
Når en afgørelse om udstedelse af parkeringskort skal træffes i henhold til § 5, stk. 3, skal der på ansøgningsskemaet af en autoriseret læge afgives en erklæring om ansøgerens helbredsmæssige forhold.
Danske Handicaporganisationers Brugerservice kan kræve yderligere helbredsmæssige oplysninger, herunder at ansøgeren gennemgår supplerende lægelige undersøgelser.
Når en afgørelse om udstedelse af institutionskort skal træffes i henhold til § 9, skal ansøgeren erklære på ansøgningsskemaet, at der er en eller flere borgere tilknyttet institutionen, som har stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig grad forringer eller vanskeliggør evnen til at færdes, og som opfylder betingelserne for udstedelse af parkeringskort.
Danske Handicaporganisationers Brugerservice kan kræve yderligere oplysninger fra en institution, jf. § 9, stk. 1, hvis der ud fra ansøgningen opstår tvivl om rigtigheden af erklæringen, jf. stk. 6.
Ansøgeren betaler de udgifter, der er forbundet med fremskaffelse af de i stk. 4 og 5 nævnte lægelige oplysninger.
Parkeringskort udstedes eller fornyes med gyldighed for 10 år, jf. dog stk. 2.
Hvis der foreligger oplysninger om helbredsmæssige forhold eller omstændigheder i øvrigt, der giver grundlag for at antage, at betingelserne for udstedelse af parkeringskort bortfalder inden for 10 år fra udstedelsen eller fornyelsen, kan der fastsættes en kortere gyldighedstid end den i stk. 1 nævnte. Stk. 3. Institutionskort udstedes eller fornyes med gyldighed for 5 år.
Parkeringskort udstedes og fornyes til personer, som opfylder betingelserne for støtte til køb af bil i henhold til servicelovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør heraf.
Parkeringskort udstedes og fornyes endvidere til personer, som er godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel, jf. § 11 i lov om trafikselskaber, for svært bevægelseshæmmede, som er etableret som fritidskørsel.
Herudover udstedes og fornyes parkeringskort til personer med stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig grad forringer eller vanskeliggør
Parkeringskort må kun anvendes i forbindelse med befordring af indehaveren af parkeringskortet.
Et parkeringskort må ikke overdrages til andre.
Ændring af bopæl for kortets indehaver skal meddeles Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Såfremt en person ikke længere opfylder de betingelser, som var grundlaget for udstedelsen eller fornyelsen af et parkeringskort, skal kortet tilbageleveres til Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Institutionskort kan udstedes og fornyes til et køretøj, som er tilknyttet
Udstedelse af et institutionskort forudsætter, at der på institutioner, som er nævnt i stk. 1, bor en eller flere borgere med stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig grad forringer eller vanskeliggør evnen til at færdes.
Et institutionskort må kun anvendes i Danmark og kun i forbindelse med befordring af borgere tilknyttet institutionen, der er nævnt i § 9, stk. 1, og som har et behov, der nødvendiggør brug af institutionskortet.
Et institutionskort må ikke overdrages til andre eller benyttes i andre køretøjer.
Ændring af oplysninger om ansøger, jf. § 9, skal meddeles Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Såfremt en institution, jf. § 9, stk. 1, ikke længere opfylder de betingelser, som var grundlaget for udstedelsen eller fornyelsen af et institutionskort, skal kortet tilbageleveres til Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Når et parkeringskort eller institutionskort anvendes, skal det være anbragt inden for forruden med kortets forside klart synlig for kontrol.
Stk. 1 gælder ikke, hvis køretøjet er parkeret på en parkeringsplads, som er reserveret til brug for det pågældende køretøj i medfør af færdselslovens § 92, stk. 3.
Et køretøj, der er forsynet med et parkeringskort eller institutionskort kan parkeres:
De parkeringslempelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved parkering i parkeringsbåse mv. forbeholdt personer med parkeringskort, hvor det ved skiltning ved den pågældende parkeringsbås mv. er fastsat, at parkering kun må ske for en tidsbegrænset periode.
De parkeringslempelser, der er nævnt i § 14, stk. 1 nr. 1 og 2, medfører ikke indskrænkning af pligten til at anvende påbudt parkeringsskive.
De parkeringslempelser, der er nævnt i § 14, medfører ikke indskrænkning af pligten til at efterkomme standsningsforbud.
Reglerne i §§ 14 og 15 gælder tilsvarende for:
En person med bopæl i Danmark må ikke anvende parkeringskort, der er udstedt i udlandet, til et køretøj, der er registreret her i landet.
For udstedelse af parkeringskort betales 425 kr.
For fornyelse af parkeringskort betales 250 kr.
Ved udstedelse som følge af bortkomst eller som følge af, at indehaveren i øvrigt anmoder om udskiftning af parkeringskort betales 250 kr.
For udstedelse af institutionskort betales 425 kr.
For fornyelse af institutionskort betales 425 kr.
Ved udstedelse som følge af bortkomst eller som følge af, at indehaveren i øvrigt anmoder om udskiftning af institutionskort betales 425 kr.
Med bøde straffes den, der overtræder § 6, § 8, § 10, § 12 og § 17 eller tilsidesætter vilkår for udstedelse af parkeringskort i henhold til denne bekendtgørelse eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til denne bekendtgørelse.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2024.
Bekendtgørelse nr. 782 af 7. august 2019 om parkeringskort for personer med handicap ophæves.
Parkeringskort og invalideskilte udstedt før denne bekendtgørelses ikrafttræden er omfattet af denne bekendtgørelse. Parkeringskort og invalideskilte udstedt før denne bekendtgørelses ikrafttræden forbliver gyldige i henhold til de vilkår, hvorunder de er udstedt.