Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort
Parkeringskort udstedes og fornyes til personer, som opfylder betingelserne for støtte til køb af bil i henhold til servicelovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør heraf.
Parkeringskort udstedes og fornyes endvidere til personer, som er godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel, jf. § 11 i lov om trafikselskaber, for svært bevægelseshæmmede, som er etableret som fritidskørsel.
Herudover udstedes og fornyes parkeringskort til personer med stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig grad forringer eller vanskeliggør