Regelrod AI

Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer

§ 17.

Kilde: Retsinformation.dk

På motorveje skal advarselstavler som minimum opsættes i en afstand af 200 m før farestedet. Opsættes advarselstavler i større afstand end 400 m fra farestedet, skal tavlen forsynes med undertavle, der angiver afstanden til farestedet. Advarselstavlen skal opsættes ved begge sider af kørebanen, jf. dog § 12.

Stk. 2

I tættere bebygget område, hvor den lokale hastighedsbegrænsning er 60 km/h eller lavere, skal advarselstavler opsættes 50 m før farestedet, jf. dog stk. 3-5. Hvor den lokale hastighed i tættere bebygget område er 70 km/h eller derover, skal advarselstavler opsættes 150 m før farestedet, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3

Hvor det begrundet i forholdene på stedet ikke er muligt at opfylde afstandskravene i stk. 2, skal advarselstavlerne opsættes i den først mulige større afstand før farestedet og forsynes med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 4

Når der på grund af vejens forløb er begrænsede oversigtsforhold, skal advarselstavler opsættes i større afstand før farestedet end de i stk. 2 nævnte og forsynes med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 5

På fortov og cykelsti kan advarselstavler opsættes i kortere afstand før farestedet end de stk. 2 nævnte.

Stk. 6

Hvis arbejdet udføres på veje uden midterrabat, skal afmærkningen opsættes for begge færdselsretninger.

Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer - § 17. (Kapitel 4) | Regelrod.dk | Regelrod