Regelrod AI

Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer

§ 19.

Kilde: Retsinformation.dk

A 39 Vejarbejde skal opsættes før vejarbejde, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

A 39 Vejarbejde kan undlades ved udførsel af vejservice i overensstemmelse med, hvad der er angivet i bilag 2, tabel 3.

Stk. 3

A 39 Vejarbejde kan udelades ved venstre side af kørebanen ved kørende vejarbejde på motorveje med nødspor, hvor vejarbejdet udelukkende foregår i nødspor eller i yderrabat uden for lygtetændingstiden. A 39 Vejarbejde skal dog altid opsættes ved begge sider af kørebanen, når der indføres hastighedsbegrænsning eller sker reduktion af antallet af vognbaner (sporbortfald) i forbindelse med arbejdet.

Stk. 4

Hvis et arbejdskøretøjs hastighed er 40 km/h eller lavere, og det befinder sig på kørebanen, skal der på motorveje anvendes afmærkningsflade, jf. afsnit 5 og bilag 1, samt forvarsles med A 39 Vejarbejde suppleret med Z 93 Gult blinksignal. A 39 Vejarbejde må maksimalt være placeret i en afstand af 3 km før arbejdskøretøjet.

Stk. 5

A 39 Vejarbejde skal suppleres med Z 93 Gult blinksignal over tavlen, jf. dog stk. 6, når hastighedsbegrænsningen er 90 km/h eller højere på veje med to eller flere vognbaner i samme færdselsretning.

Stk. 6

Hvor A 39 Vejarbejde anvendes som variabel tavle, kan Z 93 Gult blinksignal være indbygget i begge sider øverst i den variable tavle.

Stk. 7

A 39 Vejarbejde med undertavle U 6 skal opsættes på sideveje til afmærkningsstrækningen og kan opsættes, hvor det skønnes nødvendigt ved udkørsler fra ejendom og lignende.

Stk. 8

A 39 Vejarbejde skal ved vejarbejde uden for kørebanen, hvor A 39 vejarbejde er synlig fra kørebanen, forsynes med undertavle med teksten »På cykelsti«, »På fortov«, »I nødspor«, »På rabat« el.lign. svarende til det areal, hvor vejarbejdet udføres.

Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer - § 19. (Kapitel 4) | Regelrod.dk | Regelrod