Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer
E 53,4 Område med fartdæmpning kan opsættes i kryds, i rundkørsler og på strækninger i forbindelse med prioritering eller signalregulering, når der aktuelt foretages manuelt vejarbejde i eller maksimalt 1 m fra trafikområdet.
E 53, 4 Område med fartdæmpning kan ved vejarbejde af maksimalt 24 timers varighed på samme sted i tættere bebygget område på veje med en permanent hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller lavere opsættes på kortere strækninger ud for arbejdsstedet.
E 53,4 Område med fartdæmpning skal udføres i overensstemmelse med bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, jf. dog § 99, stk. 2. Tavlen E 53 område med fartdæmpning skal indsættes med en bredde på 32 cm og en højde på 40 cm på en 60 cm bred og 90 cm høj gul baggrundsplade med teksten »Folk på vejen«. Teksten »Folk på vejen« skal udføres med versalhøjde 8 cm.
E 53,4 Område med fartdæmpning skal opsættes ved enhver indkørsel til området i en afstand af 10–50 m før arbejdsområdet. Hvor tavlen opsættes i forbindelse med prioritering eller på en strækning med signalanlæg, kan tavlen opsættes alene i venstre side af kørebanen.
På E 53,4 Område med fartdæmpning skal 20 km/h anvendes som hastighedsangivelse.
Der må i et område med fartdæmpning ikke opsættes særlige advarselstavler i forbindelse med de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.
E 53,4 Område med fartdæmpning og E 54 Ophør af område med fartdæmpning kan opsættes på køretøjer.