Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer
Tværafspærring på cykelsti skal afmærkes med O 45 Spærrebom i mindst størrelse ca. 33 x 150 cm, jf. dog stk. 3. Over O 45 Spærrebom på cykelsti skal placeres mindst to N 46 Markeringslygter tændt i lygtetændingstiden, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst.
Tværafspærring på fortov skal afmærkes med en højt- og en lavtsiddende O 45 Spærrebom henholdsvis 70-80 cm og 10-20 cm over terræn, jf. dog stk. 3. O 45 Spærrebom opbygget som lægte kan anvendes. Den lavtsiddende O 45 Spærrebom må placeres højere, hvis der er anvendt en kontinuert understøtning under spærrebommene. Over øverste spærrebom på fortov skal placeres mindst to N 46 Markeringslygter tændt i lygtetændingstiden, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst.
O 45 Spærrebom kan udelades, hvor pladsforholdene nødvendiggør det.